VELKOMMEN TIL BESTYRELSEN
Bestyrelsen i 3. Absalon består af forældre og spejderledere. Sammen skaber vi rammerne for det daglige spejderarbejde i 3. Absalon. Vi har ansvar for at lede gruppen i overensstemmelse med Det Danske Spejderkorps værdier og sørge for at gruppen overholder korpsets love.
Til bestyrelsen vælges, blandt forældrene, en formand, en kasserer og 4-6 bestyrelsesmedlemmer. Dette sker på det årlige Grupperådsmøde. Bestyrelsesarbejdet er frivilligt, men det er en forudsætning for at spejdergruppen kan eksistere. Spejdergruppen er derfor afhængige af, at vi som forældre tager del i bestyrelsesarbejdet.
BESTYRELSENS OPGAVER
Vi har gennem året fem møder og en række opgaver som kan ses nedenfor.
- Januar - kontingentopkrævning 1. halvår, afslutning årsregnskab
- Januar - første bestyrelsesmøde, dagsorden: formøde til Grupperådsmøde
- Februar - Grupperådsmøde
- Marts - andet bestyrelsesmøde, dagsorden: Fordeling af arbejdsopgaver i bestyrelsen
- Maj - tredje bestyrelsesmøde, dagsorden: Indsamling af oplysninger til refusion
- Juni - ansøgning om refusion hos Københavns kommune
- August - kontingentopkrævning 2. halvår
- August - fjerde bestyrelsesmøde, dagsorden: Forberedelse af forældretur
- September - Afholdelse af forældretur i Hestetangen
- November - femte bestyrelsesmøde, dagsorden - Budget for næste år og udviklingsplan